Spring til indhold

Apple overrasker med lækre gadgets op til jul

coolpriser

Året lakker mod enden, men der er stadig lidt godt nyt til Apple-fans inden kalenderen går over til 2020. Apple har nemlig netop lanceret en stribe lækre produkter og mobiltilbehør op til jul. Så hvis ikke du har fået købt dine gaver til kontoret og samtidig har godt med luft i økonomien, så læs videre, når vi går i dybden med årets absolut sidste produktnyheder fra Apple.

Endelig kom den nye Mac Pro

Det var helt tilbage i sommeren at Apple lancerede deres nye stationære topmodel Mac Pro. Dengang sagde Apple at den ville komme på hylderne i løbet af efteråret, men nu har Apple netop lanceret den nye Mac Pro. Det skal dog hurtigt understreges, at produktet henvender sig til professionelle. Den nye Mac Pro starter nemlig fra intet mindre end 49.999 kr. og det er vel og mærket uden skærm!

Tilbagevenden til populært design

Designmæssigt er den nye Mac Pro en slags tilbagevenden til ”cheese grater”-designet (såkaldt på grund af dens lighed med et rivejern) der kendetegnede Mac Pro indtil 2013, hvor det cylinderformede ”trash-can”-design tog over. Dette design faldt ikke i god jord hos mange Apple-fans, så der vil med stor sandsynlighed være stor opbakning til designskiftet. Der vil desuden være mulighed for at tilkøbe hjul til den nye Mac.

Pro Mac, pro skærm, pro pris

”Cheese grater”-designet går også igen på den nye skærm, der blev lanceret sammen med den nye Mac Pro, nemlig Pro Display XDR. Der er tale om en 6K Retina skærm på hele 32 tommer. Man skal dog tage ordet ”Pro” seriøst. Apple-produkter som iPhone 11 Pro og iPad Pro er dyre, men inden for et, for mange, overkommeligt budget. Den nye Pro Display XDR koster fra 49.999 – 58.000 kr. hvis du vil have stativ med. Altså kommer prisen op mindst 100.000 danske kroner for ”basis-pakken”, hvilket igen understreger, at der er tale om produkter der henvender sig til professionelle.

Den store MacBook Pro får større skærm

Et produkt der nok vil være realistisk for lidt flere forbrugere er den nye 16 tommer MacBook Pro. Den nye MacBook kan allerede bestilles nu fra Apples hjemmeside eller lokale Apple-forhandlere og koster fra 21.499 kr.

Denne MacBook Pro vil være den største af Apples laptops, og erstatter dermed den tidligere største model på 15 tommer. Den ekstra skærmplads ændrer dog ikke på størrelsen af MacBook’en. Den ekstra skærmstørrelse er opnået ved at mindske størrelsen på kanten omkring skærmen, den såkaldte bezel. Eneste størrelsesændring er en minimal øgning i tykkelsen.

Udover den større skærm kommer MacBook Pro også med den efterhånden for de fleste Apple-fans velkendte touch-bar, der skifter funktion alt efter hvad du foretager dig. En opgradering er dog kommet til batteriet der trods den større skærm lover en times længere batterilevetid end forgængeren. Dette fortsætter lidt af en generel Apple-trend, hvor der med flere lanceringer i streg nu har været fokus på batterilevetid.

Nyt fra Apple, nyt tilbehør

Med nye Apple-lanceringer følger typisk nyt tilbehør. Mange køber i dag forskelligt tilbehør til deres mobil og Apple-produkter, og særligt markedet for covers og etuier til iPhones og iPads er stort. Dette gælder også for nye MacBooks. Særligt populær er tasker til at passe på ens MacBook på farten.

Tilbehør kan dog også forbedre ens MacBook-brug når man arbejder. Et eksempel på dette er en cooling bordholder. En sådan bordholder afleder varmen fra MacBooken. Dette forbedrer dens stabilitet og giver en mere støjsvag ydeevne og bedre levetid. På den måde kan man få det meste ud af sin nye MacBook. Desuden passer flere bordholdere også med eksempelvis iPad og iPad Pro.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.