Spring til indhold

3 frække gaveidéer

Parforholdet kan nyde stor fordel af en fræk gave i ny og næ. Det kan få soveværelset til at slå gnister og genoplive romantikken. Men hvad kan man lige give af gaver i den mere spicy kategori? Jo, du kan for eksempel tage et kig på disse 3 frække gaveidéer!

Gaver kan være søde, sjove, personlige og kærlige. Og så kan de også være frække. Frække gaver holder liv i soveværelset, hvilket er en stor gave til de fleste parforhold. Som bekendt er dét, der sker i soveværelset, jo som regel symptomatisk for dét, der sker i de andre rum i parforholdet.

Ser du sådan på det, er den frække gave faktisk lidt af en investering! Få et par, eller tre, gode idéer til gaven her.

1. Et fantasifuldt kostume

Soveværelset er ét af de få steder, hvor voksne mennesker kan udfolde sig og lege. Så hvorfor ikke give den gas? En sjov og fræk gaveidé kan være et kostume, der kan forny aktiviteterne i dynerne. Det kan indbyde til kreativt rollespil, hvor man får lov til at slippe sin vante identitet. Det kan faktisk være lidt af en befrielse!

Du kan med fordel forhøre dig lidt om din partners fantasier, inden du køber kostumet. På den måde vil gaven garanteret falde i god jord, hvad end ønsket er blindfolds eller kinky latex sex.

2. Et tantrakursus

Har du overvejet at give din partner (og dig selv) et tantrakursus i gave? Det kan åbne jeres verden for en helt ny måde at se på sensualitet på. Tantra handler nemlig om meget mere, end bare hvad der sker i soveværelset, og et kursus kan indebære alt fra vejrtrækningsøvelser til at se hinanden dybt i øjnene.

Tantra er en livsstil, der handler om at connecte og nyde hinanden her og nu, fremfor at være på vej hen mod et mål. Det kan være en fantastisk tankegang at tage med ind i soveværelset, hvor selv de små kærtegn kan vokse sig til store sanseoplevelser.

3. En skøn massage

Der er ikke noget, der vækker sanserne og får nervesystemet til at blive åbent og afslappet, som en god massage. Derfor kan det være den perfekte frække gave at købe ind til den helt store massageaften. Og så er det også en gave, der kan finansieres for relativt få midler.

Sørg for alt fra lækre, velduftende olier til sensuel musik, levende lys og noget forfriskende at drikke. Hvis du vil gøre det ekstra romantisk og sanseligt, kan du strø røde rosenblade på sengen. Studér specifikke massageteknikker forinden, så du ved, hvad du laver, og faktisk kan tilbyde en effektiv og afspændende massage – som gerne pirrer lidt undervejs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.