Står du i år i den situation, at du skal lave en adventskalender? Det kan være, at du har fået en kæreste, og I har aftalt, at I skal give hinanden en adventskalender. Det er også super hyggeligt, og det er netop dét, som julen handler om: hygge. Det kan dog være svært at finde ud af, hvad man skal finde på at putte i en adventskalender. Det kan du få noget inspiration til, hvis du læser med i denne artikel!
Indholdsfortegnelse
En god bog!
Hvis du har en kæreste, der er vild med at læse bøger, så kan det være helt oplagt at give ham eller hende en bog. Det kan være, at du ved, at der faktisk er en bog, som han eller hun godt kunne tænke sig. Det er heller ikke så dyrt at købe bøger, så hvis du ikke vil bruge alt for mange penge, så kan det være en god mulighed.
En julesweater
Når det nu er adventsgaver, som det handler om, så må det også godt afspejle julen. Du kan f.eks. vælge at forkæle din kæreste med en nuttet julesweater. Det kan endda være, at du er så udtænkt, at du har købt en til dig selv, der matcher. Så kan du være sikker på, at I kan få nogle gode julebilleder i kassen i år!
Strømpepakker – en klassiker!
Hvis du er en kvinde, der skal give gave til en mand, så er det sandsynligt, at du er vant til at købe strømper. Det er virkelig den klassiske gave til manden, ”der har alt”. Men du er sikkert også vant til, at det bliver taget godt imod, for det er som om, at mænd bare elsker at få nye strømper. Du kan også altid købe nogle i ekstra god kvalitet, så det ikke bare er en billig pakke fra H&M.
Et sjovt brætspil
Det kunne også være fedt, hvis du kunne give din kæreste noget, som I kan lave sammen. Det kan f.eks. være, at I godt kan lide at spille brætspil? Så er det da helt oplagt, at du finder et fedt brætspil, som du kan give i kalendergave. Det er også en gave, som man virkelig kan få meget ud af sammen. Og når det er koldt og mørkt udenfor, så er det klart, at man kan have lyst til at blive indenfor i varmen og spille spil.
En god kaffe kan alle bruge
Det er de færreste voksne mennesker, der ikke starter dagen med en kop kaffe. Det kan dog være, at din kæreste er vant til at drikke det billigste på markedet. Så kan du gøre morgenen lidt ekstra god ved at købe noget lidt mere kvalitetskaffe.
En god specialøl
Der er også mange mænd, der elsker at prøve nye specialøl. Det kan være, at det også er sådan en kæreste, du er så heldig at have? Hvis det er tilfældet, så kan det være helt oplagt, at du vælger at give ham en – eller flere – specialøl i adventsgave.
Nøglering med indgravering
Det er også sødt at give en mere personlig gave. Det kunne f.eks. være en nøglering med indgravering, hvor der står jeres navne eller noget lignende. Det kan også være, at du har lyst til at give ham en nøglering med noget, der betyder noget for ham. Det kan f.eks. være, at der er et fodboldhold, han går op i at følge med i.
Parfume og andre skønhedsting
Hvis du er en mand, der skal give en gave til en kvinde, så er det sandsynligt, at du har en kæreste, der elsker ting fra skønhedsuniverset. Så kan du f.eks. forære hende en god parfume.
